Malerarbejde giver fordrevne brød på bordet | Mission East

Malerarbejde giver fordrevne brød på bordet


Pare Abedillah er glad for, at hendes skole har fået nye farver. Foto: Michael Schmidt
En gruppe fordrevne i Kirkuk er i gang med at male en skole lysegrøn. Foto: Michael Schmidt

Mission Øst har hyret fordrevne fra den irakiske konflikt til at male skoler i et nabolag i Kirkuk. På den måde får de både en indtægt og nye færdigheder og samtidig forskønner de lokalområdet.

Af Kim Wiesener, leder for kommunikation, oktober 2017

Skolelederen Pare Abedillah viser stolt sin nymalede skole frem. Hun er en myndig dame med et vindende smil, og som skoleleder har hun selv bestemt, at hendes skole skulle være lyserød. På den måde skiller den sig i høj grad ud fra de mere farveløse nabobygninger i dette fattige kvarter i den irakiske by Kirkuk.

”Jeg kan lide den farve. Jeg ønskede noget lyst og smukt for eleverne. Før var skolen meget nedslidt, der var huller i væggene, farverne var mørke, og eleverne kunne ikke se tavlen i klasselokalet,” fortæller hun.

Tiltrængt ansigtsløftning

Det er Mission Øst, der har finansieret skolens ’nye look’. Arbejdet er blevet udført af irakere, der i de seneste to-tre år er blevet fordrevet fra deres hjem og har måttet søge tilflugt i Kirkuk på grund af Islamisk Stats hærgen i det nordlige Irak. På den måde får kvarteret Wahed Hozairan en tiltrængt ansigtsløftning, og mennesker i en svær situation får mulighed for at tjene penge ved at udføre et værdsat stykke arbejde.

”Kontanter-for-arbejde” kalder man denne form for nødhjælp, og det har et par hundrede fordrevne familier i Wahed Hozairan samt foreløbig tre af kvarterets skoler nydt godt af.

”Dette projekt giver de fordrevne fornyet styrke. De får deres selvtillid tilbage, fordi de har en indtægt og er i stand til at brødføde deres familier. De lærer nye færdigheder, og deres arbejde er til gavn for lokalsamfundet ved at gøre skolebygningerne mere behage lige at være i,” siger Lise Faski, Mission Østs område leder for Kirkuk.

På Pare Abedillahs skole går der næsten dobbelt så mange elever, som pladsen egentlig tillader, og over en femtedel af eleverne er fordrevne. Så hun har mange udfordringer i sit job, men i det mindste kan hun nu håndtere dem på en smukkere baggrund.

”Jeg kan lide, at murene spreder glæde. Vi takker Mission Øst for hjælpen, vi er meget glade for den,” siger hun.

Nye færdigheder

På en nærliggende skole er malerarbejdet fortsat i gang. Her er en gruppe mænd travlt beskæftiget med at gøre skolen lysegrøn. En af dem er Khalid på 32 år, der som så mange af de fordrevne i Kirkuk-området er flygtet fra Hawija-distriktet længere vestpå.

Khalid var bygningsarbejder hjemme i landsbyen. Nu bor han midlertidigt i Kirkuk sammen med sin kone og tre små børn og andre nære slægtninge. Han håber at vende tilbage til Hawija, der indtil for nylig var Islamisk Stats sidste højborg i Irak, når området er faldet til ro.

”Min familie er meget tilfreds med, at jeg har det her job,” siger han. Projektet gør ikke alene Khalid i stand til at brødføde sin familie i en periode. Det giver ham også bedre muligheder på arbejdsmarkedet, når han engang kan vende hjem. Den side af hjælpen er også vigtig, pointerer malersjakkets formand, Daran, der går rundt og inspicerer resultaterne af arbejdet. Han har en professionel malerbaggrund og bor fast i Kirkuk.

”De fordrevne får to ting ud af det her – en indtægt og nye færdigheder. Jeg vil gerne hjælpe dem, så de bliver dygtigere. Der er mange af dem, der virkelig ønsker at lære noget, og jeg er stolt af resultatet,” siger han.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kontanter er vejen frem

Normalt opfatter man nødhjælp som konkrete genstande, folk har brug for i en nødsituation, f.eks. mad, tæpper eller tøj. I de senere år er det blevet udbredt også at give økonomisk støtte. Mission Øst gør det, hvor det er muligt, fx i byer med markeder.

  • Kontantbeløb gør det muligt at:Hjælpe flest muligt, da støtten rækker længere, når der ikke skal indkøbes, opbevares og distribueres nødhjælpspakker.
  • Give en fleksibel støtte, hvor familierne kan købe de ting, de mangler mest.
  • Genopbygge den lokale økonomi, da familierne ofte vil bruge pengene på de lokale markeder.