Dem vi hjælper – om os

Siden 1991 har Mission Øst støttet hundredtusinder af mennesker i mange lande – både med akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp. Her fortæller nogle af dem, hvad hjælpen har betydet for dem.

Jamal, Irak

“Det er en stor gave, for os er det som at finde en skat.” Jamal, irakisk familiefar fra en landsby syd for Mosul, om den kasse med fødevarer, han fik fra Mission Øst. Dagen forinden havde han ikke kunnet brødføde sin familie.

Ali, 8 år, Irak

”Jeg kan godt lide at komme her. Før var jeg bange, men jeg elsker at være her, jeg føler mig tryg.” Ali, 8 år, om at komme på et af Mission Østs medborgercentre i Irak.

Lalparu, Nepal

“Jeg plejede at være nervøs og ryste, når jeg skulle tale, så jeg forblev stille. Nu har jeg en stemme til at sætte emner på dagsordenen, have med mennesker at gøre og endda holde tale i store forsamlinger.” Lalparu, nepalesisk dalitkvinde, der blev lokalpolitiker efter at have deltaget i en af Mission Østs læsegrupper.

Alim Khan, Afghanistan

”Nu er vi alle glade og sunde. Så snart vores landsby er sikker, rejser vi tilbage. På vegne af de fordrevne her i lejren vil jeg gerne takke Mission Øst for hjælpen. Den kom i rette tid.” Alim Khan, fordreven afghaner, der fik rent drikkevand af Mission Øst.

Beihrozi, Myanmar

“Da jeg fyldte otte år, fik jeg lov til at starte på COME-skolen. Dette er mit første år på skolen. Her kan jeg spise hver dag, sove trygt og studere så meget, jeg vil. Jeg får kærlighed, håb og visioner for fremtiden her.” Beihrozi, elev på COME-skolen i Myanmars fjerne Chin-stat. Mission Øst har støttet skolen gennem flere år.

Ruzanna og Syuzanna, Armenien

“Når vi ser tilbage på vores livsforløb, der ikke har været så let, er vi sikre på, at vi har vundet kampen mod livets udfordringer. Vores sejr er et resultat af den støtte, vores omgivelser har givet os, og vi opfordrer alle unge mennesker til at være stærke og sikre på, at de godt kan.” Ruzanna og Syuzanna, armensk tvillingepar, der takket være hjælp fra Mission Øst kunne håndtere deres medfødte handicap og nu går på universitetet.

Husseinboy Rahimov, Tadsjikistan

”Mission Øst har lært os at organisere os, så vi med få penge kan spare mange penge i det lange løb.” Husseinboy Rahimov, medlem af komiteen for landsbyudvikling i Veshist, Tadsjikistan, der bl.a. arbejder med katastrofehåndtering.