Et barn med handicap i Tadsjikistan

Tadsjikistan

Gør livet bedre for befolkningen i Tadsjikistans fjerntliggende landdistrikter

Siden afslutningen på borgerkrigen i 1997 har hjulpet tusindvis af mennesker i Tajikistans fjerntliggende landområder med rent vand og toiletter, levebrødstræning og hjælp til bedre katastrofeforebyggelse. Vi har også arbejdet for at fremme rettigheder og inklusion hos sårbare grupper af mennesker, heriblandt mennesker med handicap.

Tadsjikistan er en tidligere sovjetrepublik i Centralasien. Her har befolkningen det svært, for over 90 procent af det bjergrige land er uegnet til menneskelig beboelse, og Tadsjikistan er udsat for jordskælv, oversvømmelser og laviner. Arbejdsløsheden er høj, og de eksisterende sundheds- og uddannelsesfaciliteter er i dårlig stand.

Tajikistan 1
Tajikistan 2

Mission Øst arbejder i nogle af de fjerneste egne af Tadsjikistan – provinserne Gorno-Badakhshan, Khatlon og Sughd – hvor vi hjælper lokalsamfund med at opbygge et bedre liv og fremme deres rettigheder over for regeringen og internationale donorer. Vores arbejde har ført til en markant forbedring af levestandarden for landbefolkningen. Lokalsamfund har oplevet en nedgang i antallet af vandbårne sygdomme, og bjerglandsbyer er blevet bedre til at håndtere naturkatastrofer.

Mission Øst spiller også en vigtig rolle i inklusion af de mest sårbare: Sammen med tadsjikiske organisationer driver vi fortaler- og genoptræningsprogrammer for personer med handicap. Hundreder af børn med handicap er garanteret fysio- og ergoterapi på lokale centre, hvor Mission Øst har leveret udstyr og oplært personalet. Vi organiserer også gratis retshjælp til piger og kvinder, så de får adgang til den jord og ejendom, de har ret til.

Vores engagement i Tadsjikistan begyndte lige efter fredsaftalen i juni 1997, da vi uddelte nødhjælp. Snart gik vi også i gang med projekter inden for vand, sanitet og hygiejne, udvikling af landbruget og katastrofeforebyggelse. Mission Øst er nu blandt de førende organisationer på flere af disse områder i landet.

Hjælp Tajikistans fjerntliggende befolkning med at sikre sig selv et sundt og værdigt liv.​​​​​!

Tadsjikistan

Tajikistan flag
Befolkning
8.734.951

38.861034, 71.276093

Donér

Resultater i Tadsjikistan 2017

Handicap og inklusion
1.450
personer
Katastrofeforebyggelse
30.000
personer
Vand, sanitet og hygiejne
12.000
personer