Med et nyt projekt underviser Mission Øst det fattige Mara-folk i at dyrke afgrøder året rundt. Det skal give bedre ernæring til børn og voksne.
Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder – juni 2018
Pawtlei og hendes gamle mor kæmper for at holde sulten fra døren. De tilhører det isolerede kristne Mara-folk i Myanmars Chin State, et af de mindst udviklede områder af landet. ”Indtil nu har mit svedjebrug kun kunnet give os mad tre måneder om året. De sidste ni måneder må vi bede mine brødre og andre slægtninge om en eller anden form for hjælp,” fortæller den 56-årige kvinde fra landsbyen Aru.
Sult hvert forår
Som mange andre i Maraland dyrker Pawtlei jorden som svedjebrug. Det er en oldgammel landbrugsmetode, hvor man rydder jorden ved at skære store træer og buske væk og brænde resten af planterne bort. Asken giver jorden næring, så man kan dyrke sine afgrøder, men efter et par år er jorden udpint, og man må brænde et nyt stykke skovareal af.
Før i tiden var befolkningen mindre, og det var muligt at skifte til en ny jordlod hvert år, så jorden kunne nå at genvinde næringsstofferne, før man dyrkede på den igen. Men i dag er befolkningen vokset, så familierne er nødt til at bruge det samme stykke jord igen og igen, og det udpiner jorden. Den frodige skov bliver langsomt erstattet af golde arealer, og den landbrugsmetode, som engang virkede så godt, kan nu ikke forsyne den voksende befolkning med mad.
Familier som Pawtleis må vandre langt hver dag for at dyrke jorden og desuden hutle sig igennem forårsmånederne, hvor de må vælge mellem sult og bundløs gæld.
Dyrkning og husdyrhold går hånd i hånd
Men ved at kombinere landbrug og husdyrhold – fx høns eller svin – kan man undgå den situation. Gødningen fra dyrene, fiskeaffald og plantemateriale kan tilføre jorden ny næring og dermed gøre den anvendelig år efter år. Det er netop, hvad Mission Øst gør med et nyt projekt. I samarbejde med lokale partnerorganisationer har vi organiseret 13 landbrugsgrupper og oprettet seks demonstrationsfarme.
Hlotha er fra den samme landsby som Pawtlei. Han har lidt mere held med sit svedjebrug: ”Det kan brødføde min familie ni måneder om året, men de sidste tre stifter vi gæld,” fortæller den 57-årige familiefar, der glæder sig til at komme i gang med de nye dyrkningsmetoder. ”Vi plejer at sige ’hvis du vil dyrke jorden, så må du stoppe med at holde dyr’, men det er gået op for os, at dyrkning af jorden og husdyrhold må gå hånd i hånd,” siger han.
Lyden af nyt håb
Mission Øst giver også befolkningen grøntsagsfrø og opfordrer den til at dyrke mere varieret, hvilket vil styrke både ernæringen og holde jorden sund. Basisfødevaren i Maraland er som mange andre steder i Asien ris. Men uden grøntsager og frugt risikerer befolkningen at få vitaminmangel, og det er derfor vigtigt med varieret kost. Hønsehold og svin giver desuden æg og kød.
Den danske stat støtter projektet gennem Civilsamfund i Udvikling, det samme gør Sommercamp Mariager og Mission Østs private støtter. Det er Mission Østs lokale samarbejdspartnere Together for Sustainable Development og Health and Hope Myanmar, der har ansvaret for at føre arbejdet ud i livet. På den måde sikrer vi, at den nye viden bliver forankret i lokalsamfundet.
”Det nye projekt er lyden af nyt håb, der ringer i Mara-folkets ører,” siger Khai Aye, der er programleder i Health and Hope Myanmar.
————————————————————————————————————-
Noget at spise hver dag
Mission Øst trækker på metoden SEED (Something to Eat Everyday: Noget at spise hver dag), som er udviklet i Thailand. Det er en trin-for-trin guide i at dyrke jorden på den mest hensigtsmæssige måde, lige fra at sørge for at registrere og indhegne sin jord ordentligt, til at dyrke planter, der trives godt sammen og så, udplante, kompostere, gøde, vande og luge på de rigtige tidspunkter.
