Startede eget bageri trods handicap | Mission East

Startede eget bageri trods handicap


Armen bager brødene i en stor gammeldags stenovn, som han selv har repareret for den sum penge, han har modtaget gennem Mission Østs projekt.
De færdige brød bliver lagt til afkøling på en gammel seng, før de bliver solgt videre til forskellige butikker, som Armen og Sevil har kontrakt med inde i byen.

29-årige Armen levede et isoleret liv uden venner og arbejde. Hans epilepsi-diagnose var en uoverstigelig forhindring for at kunne forsørge sig selv. Troede han. Nu er han en del af Mission Østs projekt for unge med handicap, og i dag lever han af at sælge hjemmebagt brød til områdets landsbyer.

Af Peter Bøje, vicegeneralsekretær

Armen Ananayan er en forsagt ung mand, der genert står og knækker sine fingre, mens brødet bager i ovnen. Men bag den 29-årige bagers stilfærdige ydre gemmer sig en modig iværksætter, der har trodset sit lokalsamfunds fordomme for at udleve sin drøm.

Armen har epilepsi, og selv om det i en dansk sammenhæng ikke anses som et alvorligt handicap, er historien en anden i Armenien. Her skal der ikke så meget til, før man bliver betragtet som anderledes. Sådan var det også for Armen.

Bor i fattig provins

Armen bor i en lille landsby i den østlige Tavush-provins, der er én af Armeniens fattigste. For at nå til hans hjem må vi køre ad bumlede grusveje langs små stengærder, der sammen med brændestabler omkranser de lave huse. Landskabet er præget af stejle bjergsider og gamle rustne landbrugsmaskiner fra sovjettiden. På denne tidlige forårsdag har træerne endnu ikke fået blade, og jorden er nøgen, men det er tydeligt, at det er landbrug, man lever af.

Kunne ikke få et job

På grund af sin sygdom plejede Armen at være meget indadvendt, og den eneste, han talte med, var hans mor, Sevil Ananyan. Han kunne ikke få noget arbejde på grund af sin indadvendthed, og fremtiden så derfor sort ud. Men så startede Mission Øst sammen med den armenske samarbejdspartner Bridge of Hope et projekt, der skulle hjælpe unge mennesker med handicap i arbejde.

Træning gav mange idéer

Armen blev en del af en gruppe med 29 andre unge, hvor de fik træning i forretningsudvikling, marketing, afsætning og regnskabsførelse. “Da vi inddrog Armen i vores gruppe, var hans mor den eneste person, han talte med,” fortæller Anna Avetisyan, der arbejder i Mission Øst. “Han var ikke gift, og han havde ingen venner. Hvor han end gik, var hans mor med. Nu har han en masse venner gennem gruppen, der blev etableret af Bridge of Hope. Han kender sine rettigheder og de muligheder, han har, og han har fået en masse idéer til, hvordan han kan forsørge sig selv og familien,” siger hun.

Havde knap råd til medicin

Armens mor Sevil havde tidligere arbejdet i et bageri, men hun tjente kun, hvad der svarede til lidt over 800 kroner om måneden. “Vi havde knap nok råd til at købe medicin til Armen. Det koster 25.000-30.000 dram (300-400 kr., red.) om måneden,” fortæller hun. Efter træningen med Mission Øst besluttede Armen derfor, at han ville starte sit eget bageri og bage brød efter gamle armenske traditioner.

“Jeg sagde til min mor, at hun skulle sige op fra sit arbejde, så vi kunne starte vores egen forretning her i huset,” siger Armen.

Bunke sten blev til en ovn

Med en lille sum penge tildelt gennem projektet udskiftede han stenene i den store gammeldags stenovn, som brødene bliver bagt i. Ovnen står i et beskedent skur ved siden af familiens hjem. Og de bliver bagt efter en ganske særlig opskrift. “Til 30 kilo mel bruger vi kun én spiseskefuld bagepulver, og det giver brødet en meget høj kvalitet,” fortæller Sevil. “Når man selv har et barn med helbredsproblemer, ved man, hvor vigtigt det er, at maden er sund,” tilføjer hun.

Kan forsørge familien

Brødet sælger de inde i byen, hvor de har kontrakter med flere butikker, der sælger brødet videre. “Der er sket store forandringer i mit liv, efter at jeg etablerede denne lille forretning,” siger Armen. Og det er ingen overdrivelse. Efter at successen med bageriet har givet ham overskud og selvtillid, har han mødt Armine. Sidste år blev de gift, og hun venter nu deres første barn. Armen er derfor glad for, at han nu kan forsørge den voksende familie.