Af Svend Løbner 18. feb 2020 |

Kim Hartzner: Vi har brug for flere helte!

Mission Østs generalsekretær er nomineret til en armensk menneskerettighedspris. Aurora Prize har interviewet Kim Hartzner på deres hjemmeside. Interviewet bringes her i dansk oversættelse.

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner er nomineret til den prestigefyldte armenske ”Aurora Prize for Awakening Humanity” (Aurora-pris for at vække medmenneskelighed).

Prisen på 1 million amerikanske dollars fordeles på tre organisationer efter modtagerens ønske. Kim Hartzner ønsker - hvis han vinder prisen – at pengene skal fordeles ligeligt mellem Mission Øst, organisationens samarbejdspartner i Armenien, Bridge of Hope, og en af samarbejdspartnerne i Irak, Nadia Murad Foundation. Hvem, der vinder prisen, afgøres i efteråret 2020.  

Her bringer vi en dansk oversættelse af det interview med Kim Hartzner, som Aurora Prize for Awakening Humanity har publiceret på deres hjemmeside.

Mission Øst blev grundlagt af en passioneret far og søn og er i dag en international hjælpe- og udviklingsorganisation, der allerede har hjulpet tusinder af mennesker i nød. Historien om det familiedrevne initiativ, der blev en global livsforandrende humanitær organisation, er tæt knyttet til begivenhederne under det armenske folkemord og de modige missionærer, der hjalp de mest udsatte for et århundrede siden. I dag er søn, medstifter, læge og generalsekretær for Mission Øst, Kim Hartzner, ansvarlig for organisationens daglige ledelse og strategiske retning, men også for at videreføre familiens arv.

Mission Øst blev grundlagt i 1991 af René Hartzner, der var blevet fortrolig med Østeuropa på grund af sin stilling i et internationalt handelsfirma, der krævede en masse rejser i regionen, og af hans søn, læge Kim Hartzner:

- Gennem sit arbejde havde min far mange forbindelser i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. I årene op til starten af ​​Mission Øst, havde min far og jeg også udviklet et stort netværk blandt dissidenter og kirker i mange østeuropæiske lande, forklarer Kim Hartzner.

Efter Berlinmurens fald gjorde disse forbindelser dem helt unikt i stand til at de hjælpe mennesker, der befandt sig i en sårbar situation. Et vigtigt incitament til familiens beslutning om at hjælpe andre, skal imidlertid findes endnu længere tilbage i tiden – nærmere bestemt i 1915.

Under det armenske folkemord reddede den danske missionær, Maria Jacobsen, tusinder af børn og åbnede Bird's Nest børnehjem i Libanon efter massevakueringen af ​​børn fra det osmanniske imperium i 1920'erne. Den dagbog, hun holdt på det tidspunkt, spillede en stor rolle i at skabe global bevidsthed om de grusomheder, der blev begået af det osmanniske imperium. Hartzner er dybt rørt over sin landsmands arbejde:

- Som dansker kan du ikke undgå at blive berørt af denne utrolige historie, som jeg faktisk fik fortalt af en repræsentant for det armenske socialministerium. Børnehjemmet, der ligger i Byblos, findes stadig den dag i dag. Jeg besøgte det for et par år siden på en rejse for at føre tilsyn med vores støtte til flygtninge fra Syrien, hvoraf mange var armeniere - endda nogle, der havde gået på Karen Jeppe College i Aleppo. På en eller anden forfærdelig paradoksal måde gentager historien sig nu!

Mission Østs første projekt som en humanitær organisation, var at levere livreddende medicin til ældre diabetespatienter i Sankt Petersborg i 1991. Medicinen blev doneret af et dansk firma:

- Borgmesteren støttede kirkens sociale arbejde og havde lovet dem den halve finansiering til et kulturcenter, hvis de kunne levere medicin. Min far kom i kontakt med et dansk farmaceutisk selskab og fik diabetesmedicin for mere end 2 millioner kroner. Mission Øst blev født, og min far og jeg brugte al vores fritid på at indsamle penge i Danmark og rejse med nødhjælp. Vores garage blev hurtigt fyldt med tøj, medicin og hospitaludstyr, som vi og andre kørte til Østeuropa med lastbiler, fortæller Hartzner. Og det var bare begyndelsen.

- I begyndelsen af ​​90'erne led Armenien under eftervirkningerne af en tredobbelt katastrofe: jordskælvet i slutningen af ​​1980'erne, krigen med nabolandet Aserbajdsjan og Sovjetunionens sammenbrud. Store dele af befolkningen manglede de mest basale fornødenheder. Selv mad var en mangelvare i de mest udsatte områder, husker Kim Hartzner.

- Så i oktober 1992 sendte Mission Øst store fly med nødhjælp fra Danmark til Armenien. De indeholdt blandt andet et transportabelt nødsygehus designet til at blive brugt i tilfælde af atomkrig. I løbet af to år sendte vi i alt ni store transportfly til Armenien, de fleste af dem med mad, medicin og hospitalsudstyr. Det hospital, vi oprettede som en del af denne operation, fungerer stadig i dag og kaldes hospitalet "Danmark".

Med hjælp fra staten og den private sektor først i Danmark og senere på globalt plan (Mission Øst har modtaget støtte fra blandt andre EU og FN) voksede ngo’en hurtigt til en solid humanitær organisation med mere end 300 ansatte over hele verden. Organisationen arbejder i dag i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.

Men selv med al den støtte, er der stadig ikke ressourcer nok til at hjælpe alle, der har brug for det:

- Vi står overfor store humanitære katastrofer, hvor vi er nødt til at beslutte, hvor vores kapacitet kan yde den bedste hjælp for andre mennesker, pointerer Kim Hartzner og tilføjer:

- I Nordkorea er Mission Øst sammen med kun fire internationale ngo'er de eneste organisationer, der er permanent til stede i landet, hvor 11 millioner har brug for hjælp. Vi samarbejder med FN om at yde bistand til kun 2 millioner mennesker. Det er en stor udfordring at kun at kunne nå en brøkdel af en stor befolkning, der står over for enorme behov og at skulle prioritere ens indsats.

For en, der har viet sit liv til at hjælpe medmennesker, er det svært at forstå, hvorfor nogle vælger at ignorere denne hjerteskærende virkelighed:

- De fleste regeringer bruger hundrede gange mere på deres militære budget end på udviklingsbistand. Den rige del af verden har ressourcer nok til at bringe livsforandrende støtte til verdens mest trængende mennesker, men af en eller anden grund prioriterer vi anderledes, siger han med forundring.

- Den eneste måde at dække behovene derude er, at flere tager udfordringen op og engagerer sig for at gøre en forskel. Vi har brug for flere helte!

Selvom økonomisk støtte stadig er et af de hårdeste aspekter af at udføre hjælpearbejde, findes der også andre udfordringer. Kim Hartzner har sin egen opskrift på at håndtere arbejdsrelateret stress og dens konsekvenser:

- Jeg er i grunden en optimist, men roden til dette positive livssyn er min stærke kristne tro og troen på, at livet har mening, og at Gud har en plan for hver af os, mig selv inkluderet. Jeg er meget opsat på at sikre, at jeg følger de grundlæggende principper om kærlighed, omsorg og respekt for andre mennesker.

At se med egne øjne, hvilken indflydelse hans arbejde har haft på andre, hjælper også:

- I slutningen af ​​90'erne begyndte vi vores banebrydende arbejde i de dele af det armenske uddannelsessystem, der beskæftiger sig med inklusion af børn med handicap. Et af de første børn, vi mødte, var Helena, som havde taleproblemer, men som ellers var sund og rask. Flere år senere, da jeg boede i Armenien i to år, mødte jeg hende igen. Hun havde fået job i et supermarked og smilede over hele ansigtet, da hun så mig.

- Det er ​​de bedste oplevelser i mit liv, når jeg ser, at det, vi gør, betaler sig på lang sigt. På trods af de enorme tragedier, som jeg undertiden er vidne til, gør disse oplevelser, hvor jeg ser menneskers situation ændret og forståelsen for, at jeg spiller en rolle i dette, at jeg aldrig ønsker at give op. I stedet fortsætter jeg med at imødegå de nye forhindringer og udfordringer.

Donér