Armenien 1992: Den første store nødhjælpsoperation | Mission East

Armenien 1992: Den første store nødhjælpsoperation


Værløse, Danmark, 1992. Det russiske transportfly Iljusjin transporterede i oktober 1992 et beredskabshospital fra Næstved til Sisian i det konfliktramte Armenien. Foto: Mission Øst.
København, Danmark, 1993. Oprindeligt var planen at etablere en luftkorridor med nødhjælp fra Danmark til Armenien, men på grund af de svimlende høje brændstofpriser besluttede man i stedet at sejle nødhjælpen med skib til Georgien. Derfra gik det videre til Jerevan med tog. Foto: Mission Øst.
Nubarasjen, Armenien, 1995. Børnene fra børnehjemmet Nubarasjen nr. 11 havde god brug for de trøjer og sokker, som Helga Pedersen fra Holbæk strikkede til dem. Foto: Mission Øst.

En væbnet konlikt bryder ud i 1988 over den armenske enklave Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan. Da den seks år lange konflikt er på sit højeste, beslutter den nystartede nødhjælpsorganisation Mission Øst at sende nødhjælp til området.

Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder

Det er den 17. oktober 1992. Stifter af Mission Øst, René Hartzner, står på flyvestation Værløse sammen med en håndfuld frivillige, klar til at flyve et beredskabshospital til Armenien med det russiske transportfly Iljusjin. Det er kulminationen på ugers forberedelse og den største operation i Mission Østs hidtil étårige historie.

Hjælpen skal gå til et hospital for mennesker, der er blevet såret under den blodige konflikt med Aserbajdsjan. Kl. 20.15 begiver flyet sig til Armenien læsset med 35 tons hospitalsudstyr fra Næstved Sygehus.

En overset konflikt

Transporten denne efterårsdag blev begyndelsen på et et langvarigt nødhjælpsarbejde til det krigsramte og forarmede Armenien. Med verdens øjne rettet mod den blodige konflikt i det tidligere Jugoslavien trak krigen mellem de to tidligere sovjetrepublikker Armenien og Aserbajdsjan ikke mange overskrifter. Men Mission Øst med René i spidsen dedikerede en stor del af arbejdet til den lille nation mod øst. Fra adressen i Birkerød samlede René og Kim Hartzner et hold af frivillige kræfter omkring sig for at indsamle fødevarer, tøj og hospitalsudstyr til de forarmede befolkninger i Rusland, Ukraine, Albanien og Armenien.

Frostvejr på operationsstuerne

Og der var behov for hjælpen. Krigen med Aserbajdsjan gjorde alle basale fornødenheder til en mangelvare. Butikkernes hylder var tomme, og den daglige brødration – hovedbestanddelen af den armenske kost – var nede på 250 gram. Der meldtes om, at folk slog hinanden ihjel uden for fødevarebutikkerne. Samtidig var der mangel på brændstof, og de armenske familier måtte derfor hutle sig gennem den iskolde armenske vinter uden opvarmning i husene. Selv på hospitalernes operationsstuer var der minusgrader, og FN advarede mod tusindvis af dødsfald som følge af sult og kulde.

Nødhjælp med skib

I første omgang planlagde Mission Øst at etablere en luftbro med nødhjælp fra Danmark til Armenien. Men da Aserbajdsjan havde blokeret for import af bl.a. brændstof, kostede alene syv liter benzin en hel månedsløn. Man måtte derfor finde en anden løsning. I Mission Østs nyhedsbrev fra april 1993 kan man læse: “Gennem kontakter i Canada har der åbnet sig en enestående mulighed: Vi kan nu transportere nødhjælp til Armenien i et tilsyneladende ubegrænset omfang, MED SKIB.” Armenien er en indlandsstat, så turen gik via Spanien til Georgien, hvorfra den blev transporteret med tog til Jerevan. I april 1993 sendte Mission Øst de første 15 containere afsted med tøj, fødevarer og hospitalsudstyr.

Varme sokker fra Helga Pedersen i Holbæk

Mission Øst sendte hospitalsudstyr og anden nødhjælp til Armenien ad flere omgange både med skib og fly. Med udstyret etablerede man på en nedlagt skole i byen Sisian syd for Jerevan hospitalet ‘Danmark’, der fungerer den dag i dag. Hjælpen gik desuden til landsbysamfund, flygtningelejre, plejehjem og børnehjem. Bl.a. fik børnehjemmet Nubarasjen nr. 11 hjælp ad flere omgange. Filipskolen på Amager indsamlede fødevarer, og pensionisten Helga Pedersen fra Holbæk strikkede varme trøjer, sokker og huer til børnene. Flere af hjemmets børn havde hjerneskader, og det var her, Mission Øst senere begyndte arbejdet med handicap.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Huse var skudt i sænk

Kim Hartzner tog til Armenien for at tage imod nødhjælpen og få den fordelt. Om hovedstaden Jerevan skriver han i maj 1993: “En spøgelsesby, hvor der kun er elektricitet 3-4 timer i døgnet og hvor indbyggerne må bruge fakler for at finde vej hjem om aftenen, hvis man da ellers tør vove sig udenfor. Byen hærges af glubske hunde, der ser ud, som om de hverken har fået vådt eller tørt de sidste mange måneder. En mørk nattetime fik jeg pludselig tømt mit forråd af adrenalin, da tre sultne hunde væltede frem bag et gadehjørne.”

I Stepanakert – Nagorno-Karabakhs hovedby – er situationen endnu mere grel: “Stepanakert virker som et skridt ind i dødens forgård. DE FLESTE af byens huse er enten skudt i sænk eller bærer præg af at have været mål for to års intensive missilangreb. Sidste år tilbragte byens indbyggere 9 måneder i underjordiske beskyttelsesrum, og de sårede blev opereret i kælderrum under byens  overfyldte sygehus, oplyst af stearinlys.”

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad er et beredskabshospital?

Under den kolde krig besluttede den danske stat at opbevare omkring 50 beredskabshospitaler på skoler og i andre offentlige bygninger rundt om i landet i tilfælde af krigsudbrud. Da den kolde krig var slut i 1991, kunne organisationer ansøge om dem, og Mission Øst fik fem. Tre blev sendt til Rusland, ét til Albanien og ét til Armenien, hvor det dannede grundlag for det senere hospital ved navn Danmark, der stadig eksisterer. Et ”beredskabshospital” vejede mellem 25 og 43 tons og fyldte ca. 350 kubikmeter. Der var komplet udrustning til behandling af 200 patienter: Senge, sygeplejeudstyr, operationsafdeling, laboratorium, diagnostisk apparatur, køkken- og kontorudstyr. Værdien blev i 1992 anslået til 30 millioner kroner.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad handler konflikten om?

Nagorno-Karabakh er et 4.400 kvadratkilometer stort landområde i Aserbajdsjan med overvejende armensk befolkning. Som led i dannelsen af republikker i den unge Sovjetunion indlemmede den sovjetiske leder Joseph Stalin det i 1922 i aserbajdsjansk territorium. I 1988 ønskede befolkningen i landområdet at løsrive sig fra Aserbajdsjan for at blive en del af Armenien, og samme år udbrød en regulær krig over territoriet. Krigen nåede at koste nærved 30.000 mennesker livet, før en våbenhvile kom i stand i 1994. Territoriet var herefter under armensk kontrol. Den 2. april 2016 udbrød der atter kamphandlinger, hvor soldater på begge sider blev dræbt. Begge sider beskylder hinanden for at have startet kamphandlingerne.