Hver flygtning bærer på sin egen tragiske historie om frygt, tab og uvished. For den syriske kvinde Noor er livet som flygtning ekstra svært. ”Vi havde et hjem og en butik i Syrien. Men så begyndte bomberne at ramme vores område. En tidlig morgen faldt en bombe tæt på vores hus, og vi så vores nabos far blive dræbt,” fortæller Noor, en syrisk kvinde, som er flygtet til Libanon med mand og fire sønner. Det eneste, familien fik med, var deres pas og lidt tøj. ”Vi kan ikke vende hjem, alt er ødelagt, skolen, moskeen – alt,” fortæller Noor. Men familien har ikke bare mistet alt. Deres ældste søn Ahmed har et mentalt handicap, og det gør en i forvejen umulig situation endnu værre.
”Mit største problem er mit handicappede barn, for med alle de andre problemer vi har, så kan jeg ikke give ham den opmærksomhed, han har behov for. Mit liv er ren tortur, og det er hans liv også,” fortæller Noor.
Et hjem af brædder og vinyl
På trods af sønnens handicap har familien endnu ikke kunnet få hjælp af FN-systemet i Libanon. ”Det er stadig ikke lykkedes os at blive registreret som officielle flygtninge hos FN. Vores ansøgning blev afvist. Vi forstår ikke, at vi ikke kan blive registreret, når vi har et barn med et mentalt handicap,” fortæller Noor. Til gengæld har familien modtaget vinyl og brædder til at forstærke deres telt, måtter til gulvet samt madrasser og tæpper fra Mission Østs samarbejdspartner, så de i det mindste har husly. Snart får familien også en vinterpakke med isoleringsmaterialer og et varmeapparat, for vinteren er kold i Libanons Bekaadal. Men værst af alt er uvisheden. Bliver det nogensinde muligt at vende hjem?
Familiens rigtige navne er ændret af hensyn til deres sikkerhed
