Konference om Afghanistan: Vi skal blive for pigernes skyld!

Fredag d. 11 september deltog Mission Øst i konferencen ”Do Not Forget Afghanistan” arrangeret af DACAAR i København.

Efter snart to årtiers dansk engagement i Afghanistan, var konferencen anledning til en statusopgørelse: Har det været anstrengelserne og ofrene værd? Skal vi gå eller blive?

Mission Øst, der i partnerskab med DANIDA, fortsat trækker en stor del af det humanitære læs i Afghanistan, var med for at argumentere for det sidste og svare JA til det første.

Dog var alle farverne på mood boardet i spil fra talerstolen. Det startede i den dunkle ende da David Vesterskov, chefkonsulent i Forsvarsakademiet, gav et pessimistisk fremtidsbillede for det konfliktramte land.

- En ting står klart over de sidste 15 år. Vesten har ikke kunnet stabilisere landet. Frontlinjerne er trukket skarpere op. Udviklingen går den forkerte vej, når halvdelen af landet ikke er under myndighedernes kontrol, sagde han.

 

Mission Øst: Kvinders rettigheder må ikke ofres på fredens alter

Mission Øst var på konferencen repræsenteret af vores næstforkvinde, Setara Hassan, som selv er flygtet fra Taleban, men som har viet hele sin karriere til kampen for kvinders rettigheder i det, der engang var hendes hjemland.

Setara har om nogen fingeren på pulsen når det gælder evnen til at vurdere hvilken vej, det går for Afghanistans kvinder. Fra talerstolen leverede hun en brandtale på deres vegne:

- Jeg vil gerne repræsentere de afghanske kvinder i dag. De er nået længere end nogensinde før. At beskytte deres rettigheder og den frihed, de har opnået med hjælp fra det internationale samfund og hjælpeorganisationerne, må ikke blive kompromitteret. Det må ikke blive prisen for fred. Det vil sætte kvinderne 20 år tilbage.

- En stor udfordring i Afghanistan er pigers og kvinders rettigheder, at de ikke engang kan bevæge sig frit i det offentlige rum. Mission Øst arbejder tæt sammen med landsbyernes ældste, der ser betydningen af at skabe arbejde og indkomst for kvinderne.  

"Jeg bønfalder det internationale samfund, den danske regering og alle ngo’erne: Der er ét område, vi er nødt til at fokusere på, og det er kvinders bemyndigelse. Beskytte kvinders rettigheder. Bevare det, vi har opnået indtil nu"

Setara understregede, at Mission Østs hjælpearbejde i landet, der startede i 2001, er med til at skabe fundamentet for øget ligestilling i Afghanistan:

- Vi hjælper med hygiejne, vand og sanitet i Badakhshan og Takhar, hvor vi også øger befolkningens mulighed for at tjene et levebrød. Vi samarbejder med lokalsamfundet, hvor landsbyens ældste forstår behovet for at øge befolkningens levegrundlag ved at give dem arbejde, også kvinderne.

 

Politikere optimistiske trods fejl

Ulla Tørnæs (V) fortsætter i Setaras optimistiske spor:

- Vi skal ikke glemme Afghanistan. Flere børn går i skole, levealderen er længere, men vi er selvfølgelig ikke lykkedes. Vi har lavet mange fejl. Men jeg også optimist. Jeg har stor tillid til de unge, til kvinder og mænd, at de har styrke til at påvirke deres eget samfund i den rigtige retning.

- Det er et forkert at trække udviklingsbistanden nu. Jeg forstår problemet med korruption og Taliban og foreslår derfor, at vi arbejder mere gennem civilsamfundet. Vi skal have lokalbefolkningen i centrum.

Tørnæs bakkes op af Katarina Ammitzbøl (K):

- Vi kan tale om alle fejlene, men vi må gøre det, der skal gøres. Vi må ikke forlade Afghanistan. Fattigdommen vokser på ga COVID-19. Landet er i en sårbar situation. Vi skal samarbejde med civilsamfundet og støtte folkets selvforsørgelse, så de ikke går over på den anden side. I stedet for at løbe væk, så lad os øge indsatsen. Afghanerne er dagens helte – ikke os. De har været der hele tiden og klarer det fantastisk.

 

Udviklingsminister: Gode resultater må ikke drukne i sortsyn

Udviklingsminister Rasmus Prehn er mere pragmatisk:

- Afghanistan er ved en korsvej med en historisk mulighed for fred. Den danske støtte har til formål at sikre fred, minimere terror, forhindre migration og sikre tilbagevenden. Vi har givet tæt på 1 milliard dollars i udviklingsbistand alene.

- Har vi opnået alle håbede resultater. Nej. Men der er sket vigtig fremgang: Adgang til sundhedsydelser er steget fra 9 til 57 pct. Den forventede levetid er vokset fra 44 til 61 år. Fødselsraten er reduceret med 80 procent. Flere end 8 millioner børn går i skole. 39 procent af dem er piger. Med andre ord. Vi har gjort en stor forskel under vanskelige omstændigheder. Det kan vi være stolte af.

- Men lad mig være ærlig; der er masser af udfordringer: Fattigdom, væbnede konflikter og svag regeringsførelse er stadig et problem. Fremgangen står ikke mål med de afghanske myndigheders håndtering. Alt for længe har de misbrugt vores støtte. Den omsiggribende korruption er og forbliver en af de største forhindringer for at forbedre livsvilkårene for ganske almindelige afghanere.

- Vores indsats har også haft omkostninger. Soldater har betalt den største pris. Jeg har stillet mig spørgsmålet: Nytter det? Men så husker jeg de millioner af afghanske piger, som nu går i skole. Kvinder som nu kan deltage i det offentlige liv. Borgere som nu kan udtrykke deres meninger og selv vælge deres ledere.

Prehn sluttede af med at erklære regeringens fortsatte støtte til det afghanske folk:

- Danmark er stadig commited til Afghanistan og det afghanske folk. Vi vil sammen med det internationale samfund arbejde for et fredeligt, stabilt og fremgangsrigt Afghanistan. Vi vil ikke glemme Afghanistan.

 

Donér